Som Danmarks ældste landevejskro værner Bromølle Kro om sine traditioner og den særlige atmosfære, der følger med. Men det betyder ikke, at tiden står stille. Med ønsket om at tage del i den grønne omstilling begyndte kroen sin bæredygtige rejse – og BTN blev det første skridt.
Ejer Jan Bresnov
Ejer Jan Bresnov
Da kroen ønskede at tage del i den grønne omstilling, begyndte de med at se på deres madaffald – et område med både klimamæssige og driftsmæssige potentialer. Første skridt blev et besøg på en messe, hvor BTN præsenterede deres løsning. Det førte hurtigt til et opfølgende møde på kroen, hvor BTN skræddersyede et setup, der passede til de særlige forhold og begrænsede pladsforhold i det historiske køkken.
Selvom pladsen var trang, lykkedes det at finde en god og praktisk placering til biokværnen direkte i køkkenet – dér hvor arbejdet foregår. Tanken blev installeret ved vareindleveringen, så tankvognen nemt kan tilgå systemet uden at forstyrre driften. Der var ingen behov for omfattende tekniske installationer eller ombygninger. Fra det øjeblik tilbuddet blev accepteret, gik der blot to måneder, før systemet var i fuld drift.
Før implementeringen var personalet spændte – og lidt bekymrede – for, om sorteringen ville blive besværlig og tidskrævende. Men den frygt blev hurtigt gjort til skamme. Med specialdesignede rullevogne kunne køkkenet nemt indsamle madaffald og rulle det direkte til kværnen, hvor det blot tippes i systemet – hurtigt, hygiejnisk og uden tunge løft.
Det har fjernet behovet for store affaldssække og aftenlige ture ud til containerne. Og det har haft en ekstra, måske uventet, effekt: Fordi affaldet nu håndteres i åbent lys og i fællesskab, er det blevet mere synligt. Det har ført til øget opmærksomhed på mængderne – og til, at personalet nu tænker langt mere over, hvad og hvor meget der smides ud.
Har du brug for råd og vejledning, så tøv ikke med at kontakte os.
Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.