Styrk jeres grønne profil

Løsningen

BTN er jeres partner til miljøvenlig genanvendelse af madaffald. Vi skræddersyr den bæredygtige affaldshåndteringsløsning i samspil med kunden. Se nedenfor, hvordan madaffaldet bliver omdannet til grøn energi, og hvordan det gør en forskel for people, profit og planet.

BioMaster

BioMasteren – eller biokværnen – er det centrale og synlige element i BTNs affaldsløsning. Den installeres direkte i køkkenet, hvor madaffaldet håndteres, dér hvor det opstår.
Affaldet sorteres og findeles med det samme, hvilket sikrer en høj kvalitet af biomassen og minimerer risikoen for forurening med plast og andre fremmedstoffer.

For køkkenpersonalet betyder BioMasteren et markant løft i arbejdsmiljøet. Den erstatter tunge løft, affaldsposer og uhygiejniske mellemled med en automatiseret proces,
der integreres naturligt i den daglige drift. Det sparer tid, reducerer fysisk belastning og skaber mere overskud til kerneopgaverne i køkkenet.

Rørsystem

Når BioMasteren har kværnet madaffaldet — nærmere betegnet biomassen — transporteres det gennem et rørsystem til lagring i en biotank. Rørsystemet er udført med højkvalitets PE-rør, så forstoppelse, utætheder og lugtgener her bliver undgået. 

Den specialpatenterede pumpe, som er hjertet i systemet, sørger for, at biomassen effektivt transporteres gennem systemet uden problemer.

Rørføring

Lagring af biomasse i BioTank

Madaffaldet ledes til opbevaring i en biotank, som kan placeres fleksibelt afhængigt af bygningens og køkkenets indretning. Biotanken kan installeres i samme niveau som køkkenet – både indendørs og udendørs – eller alternativt placeres i en kælder eller på en overliggende etage. Ved nybyggeri er der desuden mulighed for at nedgrave tanken, hvilket kan frigøre værdifulde kvadratmeter og bidrage til en mere pladsbesparende løsning.

Biotanken fås i forskellige størrelser og tilpasses individuelt efter kundens behov, herunder både de fysiske pladsforhold og mængden af madaffald. Tankene leveres som standardmodeller, men kan også specialfremstilles, så de passer optimalt til kundens specifikke krav og ønsker.

Tømning og bortkørsel

Biomassen suges direkte ud af tanken og transporteres i tankbilen til det nærmeste biogasanlæg. Biotanken tømmes kun en brøkdel af gangene sammenlignet med traditionel affaldshåndtering – derfor er det både en øknomisk fordel og en miljømæssig gevinst når CO2-udledningen minimeres.

Tegnes en service-og tømningsaftale, sørger BTN for tømningen, så kunden ikke bruger tid på at koordinere afhentning og skabe kontakt til biogasanlæggene. Vi tømmer til fast og konkurrencedygtige priser.

Aftalen kan udvides til at inkludere samtidig tømning af fedtudskiller.

Genanvendelse til biogas

Vi kan som de eneste i Danmark køre biomassen direkte på biogasanlægget udenom forsorteringsanlæg, fordi behovet for forbehandling elimineres, når madaffaldet behandles direkte i køkkenet.

På det lokale biogasanlæg omdannes biomassen til biogas. Denne biogas bruges til at opvarme huse og generere elektricitet, samtidig med at der produceres næringsriggødning til landbruget. På den måde bliver affaldet en værdifuld ressource i en cirkulær proces.

Nysgerrige på hvad der bliver af affaldet? BTN dokumenterer det for jer på kundeportalen.

Biogasanslæg

Dokumenteret bæredygtighed

Hos BTN har vi udviklet en løsning, der omsætter den daglige affaldshåndtering til konkret klimaværdi, social ansvarlighed og gennemsigtig rapportering fordi bæredygtighed skal måles og dokumenteres.

Effekten af madaffaldets omdannelse til grøn energi og gødning, dokumenteres i CO₂-besparelser, bedre ressourceudnyttelse og cirkulær værdi løbende og kan bruges direkte i ESG-rapportering, bæredygtighedsstrategi og kommunikation.

Hos BTN handler om mere end klima. Vores løsning forbedrer arbejdsmiljøet, reducerer fysisk belastning og skaber bedre hygiejne og sikkerhed i dagligdagen. Samtidig sikres governance gennem fuld sporbarhed, automatisering og dataintegration – så ESG-indsats ikke kun er en ambition, men en dokumenteret praksis.

Vi tror på, at transparens skaber tillid. Og vi tror på, at bæredygtighed først for alvor gør en forskel, når man kan vise, hvordan den virker – i praksis og i data.

Med BTN bliver indsatsen ikke bare grøn – den bliver målbar, ansvarlig og tydelig.

Har du spørgsmål?

Ring til os

Har du brug for råd og vejledning, så tøv ikke med at kontakte os.

Søren Pihl
Drift & kundesupport
Søren Jeberg
Salg & spørgsmål
Bliv kontaktet

Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.