BTNs driftsaftale gør det nemt at holde jeres anlæg kørende. Uanset om I vælger en komplet eller delvis aftale, sørger vi for en løsning, der passer til jeres behov – med ro i maven, effektiv drift og fuldt overblik.
Når man vælger BTN, vælger man mere end bare et anlæg. Vores driftsaftale er skabt til at sikre, at jeres BTN anlæg fungerer optimalt – uden bøvl, uden driftsstop og uden bekymringer.
Det er en samlet løsning, der kombinerer service og tømning i én gennemskuelig aftale.
98 % af vores kunder siden 2013 har valgt en driftsaftale – og vi samarbejder stadig med vores allerførste kunder. Det vidner om den stabile drift og tryghed, vores løsning skaber i hverdagen.
Aftalen kan sammensættes efter jeres behov:
Den komplette løsning inkluderer både service og automatisk tømning. I får årligt eftersyn af hele systemet, hotline-adgang og planlagt tømning uden at løfte en finger. En samlet løsning med maksimal tryghed og minimal driftstid.
Med en serviceaftale får I løbende vedligeholdelse af både biotank og fedtudskiller. Vores teknikere gennemgår anlægget én gang om året og sikrer, at alt fungerer, som det skal.
Tømning varetages af jer selv eller en tredjepart– men systemet forbliver stabilt, hygiejnisk og klar til daglig drift.
Vælg automatisk tømning, hvis I selv står for vedligeholdelsen. Systemet sender os besked, når biotanken nærmer sig fuld kapacitet – og har I en fedtudskiller koblet på, tømmes den samtidig.
En enkel løsning, der holder driften i gang og minimerer administration.
Vi hjælper jer med at finde den kombination, der passer bedst til jeres setup og drift.
Et velfungerende anlæg kræver løbende vedligeholdelse. Med driftsaftalen får I et årligt servicebesøg, hvor vores autoriserede teknikere gennemgår hele systemet – fra kværn til biotank.
Vi kontrollerer, justerer og udskifter efter behov, så alt fungerer præcist, som det skal. Skulle der alligevel opstå problemer, har I adgang til vores hotline i åbningstiden – og mulighed for udkald uden for normal arbejdstid, hvis det haster.
Driftaftalen giver jer også adgang til særligt fordelagtige priser på udkald og reparationer. Det betyder, at I ikke bare får ro i maven – men også økonomisk tryghed.
Tømningen af jeres madtank sker helt automatisk. Vores system registrerer, når tanken er 80 % fuld og sender os en besked.
Vi planlægger herefter tømning inden for de næste tre hverdage – uden at I skal foretage jer noget. Har I også en fedtudskiller tilknyttet, kan den tømmes samtidig.
Miljøansvar og fuld dokumentation
Med driftsaftalen får I også styr på de miljømæssige forhold.
Vi står for de nødvendige indberetninger, analyser og rapportering til myndighederne, så jeres affald bliver udnyttet og dokumenteret korrekt – helt i overensstemmelse med gældende krav.
Alt samles i kundeportalen, hvor I får overblik over historik og dokumentation – uden ekstra administration. Med driftsaftalen samler vi alt det praktiske ét sted: service, tømning og driftsoverblik.
Har du brug for råd og vejledning, så tøv ikke med at kontakte os.
Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.